Jeg er uddannet i Accessory Design fra DSKD i 2020 og har senere brugt et år på masteruddannelsen 'Contemporary Jewellery and Cultural Identity' på Alchimia i Firenze.
Siden min uddannelse på DSKD beskæftiget mig med smykkehåndværk på flere forskellige måder. Jeg er altid nysgerrig på nye teknikker og på at udfordre min faglighed, og det gør jeg allerbedst ved at undervise. Jeg har bl.a. ageret medunderviser på et smykkeværksted for udfordrede unge, hvilket var enormt lærerigt, fordi deres måde at tænke på inspirerede mig til at åbne op for flere måder at anse faget og teknikkerne på. Jeg har desuden haft min egen selvstændige virksomhed ILONA de sidste 3,5 år, hvor jeg både designer, udfører og sælger mine håndlavede smykker.
Jeg har ud over min erfaring som medunderviser på Ungecenteret i Aarhus af to omgange undervist hos Ravstedhus med et kursus i støb i 'Sand og Sepiaskal'. Jeg har desuden undervist i smykketeknik på sidste års Håndværk & Design messe.
Jeg håber, at kurset kan være startskuddet til din fordybelse i smykkefaget, og at vi i fællesskab får udarbejdet designs som du kan være stolt af at bære og vise frem.

Underviser
Se mere