Mine familieyoga-hold er et fristed uden præstationer og med plads til alle. Vi trækker vejret sammen, laver yogastillinger, leger fælleslege, er mindfulde og har det sjovt. Undervisningen er legende og kreativ og skaber nærvær for både børn og voksne – noget, der vil få betydning for jeres relation og hvordan I trives sammen i hverdagen.
Ud over min undervisning i børne- og familieyoga er jeg ophavskvinde til Trivsel som et fag, som jeg underviser børn i indskolingen og på mellemtrinnet i.
Når jeg ikke underviser, arbejder jeg i min terapeutiske praksis Finurlige hverdag, ud fra overskriften Når hverdagslivet er svært med individuelle og par-samtaleforløb. Et stærkt engagement i, hvordan forældre og barn trives sammen og hver for sig i hverdagen, præger mit arbejde.
Jeg er certificeret Børneyogalærer (2024), uddannet skolepædagog (2019) og Psykoterapeut MPF (2010).

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.