Jeg har altid været optaget af sammenhængen mellem krop, åndedræt, energi og trivsel. Min rejse begyndte gennem sangen, hvor jeg som klassisk sanger oplevede, hvor tæt kroppen og stemmen hænger sammen – og hvor meget ro, frihed og livsglæde der kan opstå, når kroppen får lov til at arbejde mere naturligt.
Gennem mange års undervisning og arbejde med kroppen har jeg oplevet, hvor stor forskel små, rolige bevægelser og nærvær kan gøre. Jeg elsker at skabe et rum, hvor man kan sænke skuldrene, lande i sig selv og mærke kroppen på en rar og tryg måde.
På mine hold handler det ikke om at præstere. Det handler om at få det godt. Mange fortæller, at de går hjem med mere ro i kroppen, færre spændinger og ny energi – og flere siger med et smil, at træningen næsten bliver lidt vanedannende, fordi kroppen simpelthen får det så godt bagefter.
Jeg underviser i et roligt tempo med plads til grin, nærvær og individuelle hensyn, så alle kan være med. Samtidig får du inspiration og adgang til en lukket facebookgruppe med øvelser, du også kan bruge hjemme mellem undervisningsgangene.
For mig er det største ikke bare at undervise – men at inspirere med lys, glæde og hjælpe mennesker til mere balance og livskvalitet i hverdagen.

Underviser