I min undervisning tager jeg altid udgangspunkt i den enkelte elev eller dét kor jeg arbejder med. Vi finder øvelser der specifikt passer til eleven/koret afhængigt af hvad vi vil opnå med undervisningen. Jeg har dog altid haft mottoet at det skal være sjovt at synge, så jeg vil altid finde materiale i samarbejde med eleven/koret og så skal vi have det sjovt med at synge det.
Man skal vælge mig som underviser hvis man ønsker en energisk og positiv tilgang til tingene. For mig er det vigtigt at alle synes det er rart at være og dette giver for det meste også det bedste resultat. Man skal blive glad af at synge.
Spring ud i det. Tør at fejle. Og vid at vi alle er eller har været nybegyndere til at synge.
Jeg har gået til kor og solosang siden jeg var helt lille. Jeg har derfor prøvet mange forskellige tekniker og mange forskellige undervisere. Og selvom ikke alt falder i ens smag, så har jeg lært meget igennem årene. En ting er sikkert: det har altid været sjovt at synge.
Jeg elsker at alle kan være med, uden at alder, baggrund eller andre personlige ting betyder noget. Jeg elsker når folk med forskellige stemmer laver musik sammen. Bliver til én enhed, og får et fællesskab om musikken.
Ved hjælp af forskellige vejrtrækningsøvelser og udstræk af rygmuskulaturen, kan stemmemusklerne blive så ”varme” at når man starter med at synge og sætte lyd på, føles det som om man har sunget i en time. Man kan derfor varme stemmen op, kun ved kropslig udstræk og vejrtrækningsøvelser.
Huset er rengjort, tøjet er vasket, mails er besvaret, og så kan jeg fordybe mig i at gå en tur, lege med min datter, og bage en kage eller lave lækkert mad.
Honduras/Quatamala vil altid have en særlig plads i mit hjerte, da det var min ungdomsrejse i 3 måneder.
At høre koncerter, lytte til sange, se musicals eller teaterforestillinger.
Jeg lever af at lave musicals på landets scener. Jeg er uddannet musicalperformer i 2016, og har lavet et hav af forestillinger siden. Derudover synger jeg på forskellige afdelinger på hhv. Glostrup sygehus, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet.
Jeg blev uddannet musicalperformer i 2016, og har siden hen arbejde på mange forskellige produktioner. Jeg har både spillet med i forestillinger som ensemble og haft flere store roller. Senest har jeg lavet Skønheden & Udyret som startede på Gamle Scene på Kongens Nytorv, og til efteråret skal jeg spille med i Evita som spiller på Operaen.
Jeg har og får stadig undervisning i sang af forskellige lærere som bruger forskellige teknikker. Da jeg stadig selv er udøvende kunstner bruger jeg meget energi på at dygtiggøre mig og holde mig opdateret på forskellige sangtekniker.

Underviser