Jeg er uddannet designer fra Margrethe-Skolen og har undervist på skolen fra 1977 til 1993.
Jeg har gennemført 180 timers voksenpædagogisk grunduddannelse. Fra 1989 til 2011 har jeg udviklet og produceret Dikana skrædderginer og presseredskaber.
Jeg har været lærer på Margrethe-skolen fra 1977 til 1993, lærer ved FOF fra 1978, haft egen syskole fra 1989 samt gæstelærer fra 1993 på designskoler, teatre, operaer, Teknisk Landsforbund, Master Class og hos Manuelle fag. Ved siden af har jeg et firma der bl.a. har fremstillet Dikana skrædderginer og presseredskaber fra 1989 til 2010. I den forbindelse har jeg undervist i drapering på flere teatre samt i nogle fagforbund rundt om i Danmark. I mange år var jeg fast gæstelærer i drapering og graduering ved Skrædderskolen i Århus, indtil den desværre måtte lukke i 2008 pga. nedskæringer af sy-skoler på landsplan.
Når jeg underviser, lægger jeg stor vægt på pasformen og det sytekniske. Jeg arbejder med eleven ud fra hendes eller hans idéer og ønsker og former modellen, så den fremstilles korrekt med hensyn til stofvalg, indlægsmaterialer og tilpasning til personen. Mit mål er at få eleven til at vokse med opgaverne og vække interessen for flere sider af faget som tilskæring, drapering, tilpasning, haute couture, skræddersyning og konfektion.
Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.