Jeg er uddannet cand.ling.merc. fra CBS og senere meritlærer. Derudover har jeg arbejdet på Det Italienske Kulturinstitut, så det kan være, vi allerede har stødt på hinanden til et af instituttets mange kulturarrangementer.
Jeg har otte års undervisningserfaring, primært fra VUC, hvor jeg har undervist voksne mellem 18 og 70 år. Jeg holder meget af den ping-pong og erfaringsudveksling, der kan opstå i et undervisningsrum med voksne.
Jeg underviser i italiensk, og jeg glæder mig til at komme i gang. Vi skal rulle på r'erne og lære at bestille vores favoritis på torvets gelateria. Jeg er vild med den italienske madkultur, og derfor sniger den sig ofte med ind i undervisningen.
Det er vigtigt for mig, at alle kan være med, og derfor tilpasser jeg tempoet efter holdets behov. Da det selv tog mig tid at få styr på grammatikken, ved jeg, at tålmodighed er nøglen til god læring. Kan vi samtidig hygge os og grine lidt undervejs, er det kun en fordel.
Det, der motiverer mig mest som underviser, er at opleve den udvikling, der sker hos den enkelte kursist. Når jeg ser, at noget pludselig falder på plads, ved jeg, at indsatsen har været umagen værd.
“Du har en engels tålmodighed“

Underviser