Jeg er cand.mag. fra Københavns Universitet med musik som hovedfag og dansk som bifag.
Jeg er uddannet sanger hos John Gutman og Susanna Eken og uddannet i kor- og orkesterledelse hos Jesper Grove Jørgensen, Ole Schmidt og Frans Rasmussen.
Jeg har 40 års erfaring som korleder for blandt andet Københavns Drengekor, Sankt Annæ Pigekor, SAG's Juniormandskor, Det Danske Kammerkor, Helsingør Kammerkor og Birkerødkoret.
Jeg har desuden været chefdirigent i Helikon (Birkerød Musikdramatiske Forening), hvor jeg dirigerede operette- og musicalforestillinger.
Gennem 25 år var jeg ansat som lektor på Sankt Annæ Gymnasium i sangafdelingen, hvor jeg underviste i sang og korindstudering for elever og sangere i skolens kor.
Jeg har arbejdet som professionel sanger i 40 år, blandt andet i Operakoret, DR Radiokammerkoret, Musica Ficta og Ars Nova. Som tenorsolist har jeg sunget i Den Jyske Opera, Musikdramatisk Teater og medvirket på en lang række CD-indspilninger.

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.