Jeg hedder Konstantinos, men til daglig kalder alle mig Konstantin.
Jeg kommer oprindeligt fra Grækenland... og ja, mit skæg er nok grunden til, at mine venner nogle gange kalder mig en filosof. Jeg holder af sprog, folkedans og traditionel mad, fordi det fortæller om mennesker og bringer os tættere på hinanden.
Uanset om vi mødes over ord, dansetrin eller gryder, vil jeg gerne skabe et fællesskab, hvor vi lærer noget og lærer hinanden at kende.
Jeg underviser i græsk og er optaget af, hvordan sproget åbner døren til kulturen. Det handler ikke kun om at huske ord og grammatik, men også om at forstå, hvordan mennesker tænker, udtrykker sig og møder hinanden. Jeg holder især af de små opdagelser, hvor et græsk ord pludselig viser sig at være beslægtet med noget, man allerede kender på dansk.
Jeg interesserer mig også for såkaldt “døde” sprog som oldgræsk og latin. Helt døde er de nu ikke... deres spor findes stadig i vores hverdag. I undervisningen er der plads til nysgerrighed, spørgsmål og til at prøve sig frem, også når udtalen eller grammatikken driller.
Og så er der folkedansen, som betyder meget for mig. Jeg har danset græsk folkedans i mere end 20 år og været med i forskellige opvisninger. Et af mine største minder er at have været med ved afslutningsceremonien til OL i Athen i 2004.
Jeg holder af både græske og andre europæiske folkedanse. For mig handler dans ikke kun om at sætte fødderne rigtigt, men om musik, samvær og levende traditioner.
Dansene fortæller også om forskellene mellem Grækenlands regioner, lidt ligesom forskellene mellem Jylland og Sjælland. Når vi kender sproget, forstår vi mere af sangene - og gennem dansen oplever vi noget, som en bog ikke kan forklare alene.
I køkkenet elsker jeg traditionelle opskrifter, men min madglæde stopper ikke ved den græske grænse. Venner dukker gerne uanmeldt op, når de ved, at jeg laver græsk eller slovakisk mad. Mine danske venner påstår endda, at jeg laver bedre flæskesteg end mange danskere... det lader jeg stå for deres regning!
Jeg deler gerne maden med venner og naboer. I den græske kultur, jeg kommer fra, er mad en måde at vise kærlighed, omsorg og gæstfrihed på. Måske er det også derfor, at Babettes gæstebud er en af mine yndlingsfilm. En tallerken hjemmelavet mad kan nogle gange sige mere end mange ord.

Underviser