Jeg arbejder til daglig som psykoterapeut i Center for Terapi og Selvudvikling i Randers. Her er mit arbejde terapeutiske samtaler, coaching og undervisning i meditation og mindfulness mm.
Jeg har selv arbejdet med meditation og selvudvikling i 18 år og har desuden terapeutisk hjulpet mennesker med tandlægeskræk gennem 15 år, i kraft af mit tidligere job som medejer og tandlæge i TandlægeCentret i Randers.
Jeg underviser i meditation og mindfulness på blandede hold, samt giver individuel undervisning.
Jeg har desuden undervist mænd i meditation, hvor hovedvægten har været den maskuline tilgang livet og herigennem superviseret bl.a. i parforholdsproblematikker, stresshåndtering, vejen i livet, søvnproblemer m.m.
Jeg har arbejdet med eneagrammet i mere end 10 år som udviklings- og terapeutisk værktøj.
Desuden har jeg arbejdet med meditation og stresshåndtering på virksomhedsplan og her bl.a. undervist i udlandet.
Jeg ser meditation og selvudvikling som min vej i min personlige udvikling og vejen til det liv, jeg ønsker at leve. Jeg oplever stor glæde og mening ved selv at have en meditativ praksis og ved at undervise i meditation og mindfulness.

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.