De fleste mavedansere er oplært i mesterlære hos forskellige mavedanserundervisere. Min karriere startede på Danmarks Mavedanserskole og har siden bragt mig rundt i lære hos dygtige dansere i Norden, Europa og Mellemøsten. Derudover er jeg psykologistuderende på Københavns Universitet.
Jeg har en utraditionel og alsidig baggrund fra kunstskole, urteskole, helsekostbutik, ungdoms-mentor og handicap-ledsager, en sen HF og nu et psykologistudie på KU. Mavedans har været min trofaste passion og følgesvend sideløbende med alle de andre beskæftigelser gennem tiden. Dansemæssigt har mavedans været min største passion, men jeg har også danset hiphop og indimellem prøvet lidt bollywood, charleston og contemporary.
Jeg har undervist i mavedans siden 2002, og det har mest været i Danmark, men også i Norge, Island og Grønland. Jeg har undervist alle aldre, de fleste køn og mange etniciteter. Jeg holder mest af at undervise voksne, og det er vigtigt for mig at skabe et danserum med plads til alle.
Udover at undervise i mavedans arbejder jeg også som performer, hvor jeg optræder til festlige events og shows. For nogle år siden var jeg med i »Danmark har talent« og har også været med i andre tv-programmer som »Spise med Price« og »Sæt pris på Danmark«. Det er sjovt at optræde, men af alle de forskellige områder, man kan dygtiggøre sig indenfor mavedans, så er det undervisningen og det at dele danseglæden med mine holddansere, som jeg elsker allerhøjest.

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.