Jeg hedder Lone Østergaard er Certificeret coach, Stress rådgiver og Naturterapeut med afsæt i NBMC-metoden (Nature, Body, Mind, Community) med særlig fokus på trivsel og øget mental sundhed.
En af mine yndlingsopgaver er at se og forstå mennesker, også mig selv. Sammen at kunne reflektere over det der er vigtigt og skabe de ønskede forandringer, som øger såvel fysisk som mental velvære og glæde.
Mine egne erfaringer er at når vi gør mere af det som giver os god energi og glæde og oplever at vi kan skabe de forandringer vi ønsker, så får vi en bedre og mere livgivende hverdag, øget balance og styrket mental sundhed.
At tilbringe tid udendørs, er et frirum, hvor jeg flytter opmærksomhed fra hoved til krop og til naturens rum. Her finder jeg ro og inspiration. Jeg elsker de stille øjeblikke hvor man kan høre fuglene kvidrer og vandet i bækken og de vilde hvor vindens susen rusker gennem trækronerne. Fornemmelse af solens stråler på huden og livet når naturen igen spirer frem overalt.
Jeg vandrer gerne, både kort og langt, sejler kajak og nyder at lave forskellige ting i naturen med familie og venner. Naturen er for mig en kilde til inspiration, fordybelse og livskvalitet.
På mine hold får du i en humørfyldt stemning mulighed for at:
Arbejde med dig selv og tage skridt til den forandring du ønsker dig.
Få inspiration til at komme i gang
Få konkrete redskaber til at skabe forandringerne
Et fællesskab med andre, som også har lyst til at være nysgerrige på øget mental sundhed og livsglæde
Deltage i et trygt fællesskab med plads til såvel stilhed som samtaler.
Prøve noget nyt og udforske små enkle aktiviteter som kan motivere og støtte dig på din vej.
Jeg ser frem til at møde dig og dele min viden og passion om større mental sundhed, enten via naturen eller andre forandringer i din hverdag.

Lone Østergaard
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.