Jeg er en kreativ livsnyder med en krøllet hjerne fyldt med ideer, der både bliver til succeser og fiaskoer, men det afholder mig ikke fra at prøve hver dag.
Jeg nyder livet i alle dets aspekter, mens jeg forsøger at anskue udfordringerne i et positivt skær med et smil på læben og en filosofi om, at hvis man er sig selv tro, så kan man også se sig selv i øjnene i spejlet om morgenen.
Jeg har altid været en kreativ sjæl og er helt klart bedst med min krøllede hjerne og mine hænder, end jeg er til det der med computere og skemaer og andre kedelige ting.
Jeg ser hele tiden muligheder i de små trivielle ting i hverdagen og i naturen og har en grundlæggende trang til at bruge ting på en ny måde og tænke det ind i nye sammenhæng for at se det i et nyt lys.
Jeg føler en stærk provokation af sætningen “Det kan man ikke“. Jeg vil hellere finde en løsning på hvordan man kan, i stedet for at lade mig begrænse og det vil man helt klart opleve i min undervisning. Skulle man være ekstra modig så er der også udfordring at hente.

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.