Jeg er coach og uddannet lærer i mindfulness-based stress reduction (MBSR) fra Aarhus Universitet. Jeg har en baggrund som master i økonomi og organisation og har læst psykologi på åben uddannelse. Derudover er jeg pilates mat-instruktør.
Jeg har været fast underviser hos FOF og har herfra proces- og undervisningserfaring med menneskers udvikling og potentiale samt kropsbevidsthed og bevægelse. Derudover har jeg været leder og arbejdet med HR i det private erhvervsliv og som konsulent med individuelle processer, forandringer og teamudvikling.
Jeg afholder løbende kurser i mindfulness og MBSR for private, virksomheder og teams, og jeg arbejder også med individuelle processer via coaching.
Jeg har gennem de seneste år dagligt dyrket yoga, meditation og mindfulness. Derudover vinterbader jeg og nyder havet, luften og naturen for at få ro, fordybelse og indre balance. Jeg er medlem af Mindfulnessforeningen og ICF.
Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.