Jeg er kandidatuddannet i Production Design fra Danmarks Designskole i 2018. Production design er det visuelle design i film, TV, teater og animation.
I mit virke som illustrator, illustrerer jeg en masse bøger til børn og unge, i samarbejde med dygtige forfattere. Jeg blev i 2023 shortlistet til kulturministeriets illustratorpris og jeg har bl.a. arbejdet sammen med Forlaget Carlsen, Alinea og Lakserytteren.
Jeg har kursus-, uddannelses- og arbejdserfaring indenfor illustration. Min ambition er at min og kursisternes begejstring for manga og tegning, skinner igennem og smitter af på hinanden og på processen omkring det at tegne manga.
Jeg har tegnet hele mit liv, og det tog virkelig fart, da jeg læste min første Dragon Ball bog som barn. Siden da har jeg været opslugt af at tegne magiske universer og skabe nogle visuelle fortællinger, som man kan drømme sig ind i. Jeg har aldrig været naturligt talentfuld inden for tegning, men med masser af øvelse og vilje har jeg alligevel gjort det til min levevej. Som min gamle tegnelærer altid sagde: 'Alle kan lære at tegne!'.
I mine kurser skal vi snakke om, hvad der kendetegner manga, lære tegneteknikker og opbygning af karakterer, samt det at skabe en historie omkring ens karakterer/tegninger – og så skal vi tegne en masse.

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.