Jeg er uddannet ergoterapeut med certificeringer i REST-metoden (restorativ sanseterapi) og stimulastik (gymnastik for babyer med fokus på sanserne).
Jeg har altid været optaget af sanserne og nervesystemet, og hvordan vi kan påvirke dem for at skabe mere ro, balance og trivsel i hverdagen. Som ergoterapeut arbejder jeg ud fra en sundhedsfaglig og helhedsorienteret tilgang, hvor jeg altid tager udgangspunkt i dig, din krop og din situation.
Restorativ Sanseterapi er en relativt ny metode, der bygger på viden om sanserne, det belastede nervesystem, åndedrættets betydning, klinisk aromaterapi, samt restorativ yoga og hvile-terapi.
Jeg elsker at undervise og brænder for at skabe et trygt og rart undervisningsrum, hvor der er plads til dig - præcis som du er.
Mit ønske er, at du efter mine hold føler dig lettere, mere i balance og med en øget følelse af livskvalitet.

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.