Jeg er uddannet idrætslærer fra Paul Petersens Idrætsinstitut og fysioterapeut. Derudover har jeg en pilates- og yogalæreruddannelse.
Jeg er certificeret sundhedsmentor og har uddannelser inden for bevægelsesformerne yoga, pilates og qigong.
Jeg har samlet 20 års behandlings- og undervisningserfaring samt mange års erfaring med motion og bevægelse for utallige målgrupper. Jeg arbejder til daglig som konsulent og underviser på Det Kongelige Teater. Jeg tager også ud i virksomheder, hvor jeg gennemfører sundhedstjek samt pausegymnastik for forskellige personalegrupper.
Min passion for bevægelse har igennem de sidste 25 år været mit arbejde og mit eget anker til at opnå større bevidsthed, sundhed og balance. Jeg glæder mig fortsat dagligt over at kunne inspirere, motivere og guide dig til større kropsforståelse, balance og sundhed – blandt andet gennem træning, øvelser, meditationer, 1:1-behandlinger og samtale. Jeg arbejder også som praktiserende fysioterapeut på Havnestadsklinikken på Islands Brygge.
Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.