Jeg har været tilknyttet FOF siden 2013 – måske endda lidt tidligere – og har gennem årene undervist i både syning, hækling, tunesisk hækling og strik. I dag fokuserer jeg udelukkende på strik, hvor kreativitet, ro og fordybelse går hånd i hånd.
Ved siden af mit arbejde hos FOF arbejder jeg fuld tid i psykiatrien. Jeg er både mor og mormor og finder stor glæde i at dele min interesse for håndarbejde med andre. For mig handler undervisningen ikke kun om teknik, men også om fællesskab, hygge og glæden ved at skabe noget med hænderne.

Malene Hoxer Tolstrup