Jeg er et menneske, der både kan blive helt opslugt af en god samtale, få lyst til at male et billede midt på eftermiddagen og synes, at det er en glimrende idé at gå en tur i skoven for at finde svar på de spørgsmål, der dukker op indeni.
Jeg har arbejdet med mennesker i mange år og bevæger mig i feltet mellem det jordnære og det meget spirituelle, og har altid været optaget af, hvordan vi kan komme tættere på os selv… ikke kun oppe i hovedet og følelserne, men også gennem kroppen.
Yoga blev for mig en måde at gøre netop dét. Lande i kroppen. At sætte tempoet ned. Mærke roen. Trække vejret. Og opdage, at jeg faktisk ikke behøver at gøre… men indimellem gerne bare må være.
At yogaen så samtidig har fikset min ømme ryg, givet mig bedre søvn og ganske enkelt forbedret mit fysisk velvære, er en stor bonus.
Alle de her gode ting ved yin yogaen, er det jeg brænder for at formidle videre. Så endnu flere kan mærke, hvor godt for krop og psyke det er, at lande på måtten og i kroppen.

Underviser