Jeg er professionel danser og koreograf af cubansk oprindelse og har haft en international karriere i Bolivia, Norge, Spanien og Danmark i mere end 20 år. Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut.
Jeg har været en del af dansekompagniet Habana Sol i Spanien på turné i tre år. I Norge har jeg optrådt og undervist i ballet, jazz, salsa, afro og hiphop og været en del af Nordic Black Teater og Opera som koreograf samt medlem af Tabanka Dance Ensemble. I Danmark har jeg arbejdet under ledelse af Uppercut danse/teater og været underviser, dansefacilitator og samarbejdspartner i 17 år i Dansekapellet og Dans i Nordvest i forskellige danseprojekter.
Jeg har omkring 20 års erfaring med danseundervisning for både børn og voksne i blandt andet hiphop, moderne dans, salsa og afrocubansk dans. Jeg har også undervist personer med handicap og har undervist på danseskoler samt i Fitness World, SATS og FOF.
Mine timer formidler jeg motivation, energi og glæde, samtidig med at vi arbejder med styrke og kondition. Min undervisning er fyldt med latinamerikansk musik, rytme og livsglæde – Latin Dance Fit er en livlig og underholdende træningsform, hvor vi forener glæden ved dans med effektiv fitness. Med energiske rytmer fra salsa, bachata, merengue, reggaeton og samba styrker du både kondition, koordination og muskulatur – og løfter samtidig humøret.
På mine hold udvikler du dine færdigheder fra gang til gang. Fællesskabet bliver stærkere, og du får nye oplevelser undervejs. Jeg motiveres af din glæde og dine tilbagemeldinger, og af hvordan vi sammen kan udvikle undervisningen videre.
“Jeg føler mig motiveret til at komme til din time hver tirsdag. Det får mig til at føle mig levende.“

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.