Min baggrund er i 3D-modellering, som jeg har en uddannelse i fra 3D-college i Grenå. Og så har jeg gået på grundforløbet på ædelmetallinjen i Fredericia. Disse to uddannelser har resulteret i mit nuværende gesjæft som 3D-håndværker I egen guldsmedje.
Jeg har afholdt kurser i eget værksted, hvor folk kunne komme og støbe deres egne designs, som jeg havde 3D-tegnet. Jeg ser frem til at skalere op til større hold, så flere får mulighed for at få del i min ekspertise og måske også opnå samme passion for 3-D håndværket, som jeg selv har.
Det har altid virket tiltrækkende på mig at finde et rum, hvor man kunne skabe på den samme legende måde, som vi skaber i tankerne. Det rum har jeg fundet i 3D-tegning, og jeg brænder for at give viden og kendskab til 3D-tegningens muligheder videre til andre. Eftersom jeg arbejder i egen kunsthåndværks-butik har jeg stort kendskab til hvordan man går fra idé til prototype og den herfra optimering af prototypen til et egentligt produkt. Kurset her vil dermed ikke kun give dig mulighed for at stifte bekendtskab med 3D-tegning og støb, det vil også give dig sparring omkring dine egne fremtidige projekter.

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.