Jeg hedder Meiya Thorlaksson, og jeg er uddannet personlig træner, pilatesinstruktør og yogalærer i Indien. Jeg underviser i yoga, pilates, TRX og bodyfit og dyrker selv styrketræning, crossfit, holdtræning og løb.
Som underviser er jeg energisk, motiverende og hensyntagende. Jeg elsker at hjælpe andre med at forbedre deres liv gennem træning.
Jeg er født i Kina, hvor jeg er vokset op med det kinesiske køkken gennem 30 år. På mine madlavningskurser deler jeg min store passion for madlavning og inspirerer til at lave autentiske og sunde kinesiske retter.
Her er en udtalelse vi har modtaget fra en kursist på Meiyas madhold:
"Vi havde nogle rigtig gode arrangementer med Meiya. Hun havde på forhånd sendt opskrifter og vejledning i, hvilken rækkefølge vi skulle gøre hvad i. Hun var imødekommende og lyttende til deltagernes ønsker og præferencer, så grupperne kunne sammensættes i forhold til, hvor stærk mad deltagerne godt kunne lide. Samtidig var hun opmærksom på alle grupperne og gik rundt og instruerede på fineste vis.
Selvom vi havde travlt med madlavningen, var der også tid til at hygge og alle grupper kom i mål, så vi kunne spise sammen. Og det var en fornøjelse, da maden var meget velsmagende. Jeg har kun hørt positiv feedback fra de andre deltagere.
Du må overbringe en stor tak til Meiya fra os alle."

Underviser