Jeg er uddannet skrædder og modist, men det er mange år siden, jeg arbejdede professionelt med mine fag.
I mit arbejdsliv har jeg arbejdet med unge, der havde brug for en ekstra hånd i ryggen – et arbejde, jeg har været meget glad for. I april 2020 blev jeg “heldigvis” fyret. Heldigvis, fordi jeg var ved at være slidt, og vilkårene for at kunne udføre mit arbejde ordentligt var blevet markant dårligere. Tidspunktet var dog lidt uheldigt: Corona kom brat, jeg var 61 år, og min gamle mor havde pludselig brug for meget hjælp – ikke de bedste betingelser for at finde nyt arbejde.
Min fyring blev dog også en god mulighed. Endelig kunne jeg fokusere på noget, jeg havde lyst til: at undervise i syning og sætte fokus på noget, der interesserer mig meget – nemlig at reducere vores brug af tekstiler og tøj.
Jeg glæder mig til at komme i gang med undervisningen.

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.