Hej, jeg hedder Mette og har være ansat hos FOF Sydvestjylland siden 2013. I starten var jeg blot på kontoret som bogholder en dag om ugen. Det har så udviklet sig gennem årene. I dag er jeg Souschef på ”næsten” fuld tid. Det har været en vild og spændende rejse. Jeg elsker mit job og har så mange fantastiske kolleger og samarbejdspartnere.
I 2015 blev jeg uddannet yogainstruktør. I starten underviste jeg mest i Hatha Yoga. Men der er tilkommet flere kurser i løbet af årene. I dag underviser jeg i Hatha Yoga, Yin Yoga og Restorativ Yoga. Jeg brænder for at holde kroppen smidig. Det er selvfølgelig muligt via alle de skønne yogaøvelser, der jo findes tusindvis af.
I december 2015 deltog jeg i Tv-programmet Sundhedsmagasinet med Peter Qvortrup Gejsling, der omhandlede yoga for mænd. Vi lavede et forløb over 3 måneder, hvor mændene skulle arbejde med yogaøvelser, der skulle gøre dem mere smidige. Det var en fantastisk oplevelse at være en del af. Deltagerne var ihærdige og opnåede rigtig gode resultater. Det glæder mig meget, at rigtig mange mænd går til yoga i dag. Jeg har selv haft en mandehold siden 2015, og jeg må indrømme, at det er ugens højdepunkt 🤗 Der er altid godt humør på holdet.
Jeg håber at vi ses på et af mine hold.

Underviser