Jeg har en BA i italiensk sprog og kultur fra Københavns Universitet (juni 2025).
Jeg har arbejdet som underviser på Københavns Kommunes Ungdomsskole siden efteråret 2022.
Min interesse for italiensk begyndte i 2017, da jeg var frivillig i Rom gennem det Europæiske Solidaritetskorps (ESC) i 12 måneder. Siden da har både Italien og det italienske sprog været en naturlig del af min hverdag og mit arbejdsliv.
Min undervisning er præget af learning by doing, kreativitet og mundtlige oplæg (primært på dansk). Jeg lægger vægt på, at deltagerne opnår praktiske færdigheder i dagligdags italiensk og opbygger et grundlæggende ordforråd, for eksempel til rejse- og feriebrug. I løbet af sæsonen arbejder vi med Italiens regioner, kulturelle kendetegn samt aktuelle emner, så sproget kobles til virkelighedsnære og inspirerende temaer.
Målet er, at deltagerne ved sæsonens afslutning kan skrive og tale korte sætninger på italiensk og føre en enkel samtale.
Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.