Undervisningen er rolig, sanselig og nærværende. Vi bevæger os langsomt og med opmærksomhed, så kroppen får lov til at finde tryghed, styrke og frihed i eget tempo. Tempoet er lavt, og der er plads til pauser – til at mærke, sanse og finde tryghed i bevægelsen.
Hos mig får du et trygt rum uden præstation, hvor bevægelse bliver en vej til nærvær og lettelse. Vi arbejder med kroppen som den er – og med glæden ved, at den stadig kan og vil bevæge sig.
Start blidt og nysgerrigt. Lyt til kroppen og lad bevægelsen vokse indefra. Selv små skridt kan skabe forandring – og i fællesskab bliver det lettere at finde ro og håb i kroppen.
En boblende glæde spredte sig gennem hele kroppen, da jeg sad dér i Stenløse Kulturhus – lokalt i mit nye hjemområde. At have fået et hold op at køre og kunne støtte andre mennesker end mig selv i at finde glæde gennem bevægelse, trods kroniske smerter, fyldte mig med taknemmelighed.
Jeg elsker, at bevægelse kan skabe forbindelse – både til én selv og til andre. At se, hvordan mennesker med smerter langsomt genfinder glæde og tillid til kroppen, er dybt rørende. Bevægelse bliver som et sprog, der kan rumme både sårbarhed og styrke.
Jeg ELSKER chokolade
Jeg kan stå på hovedet
Jeg har redet på dressur på rimeligt højt niveau
At danse-bevægelses-terapi har statsgodkendelse eller officiel anerkendelse fra staten i flere andre europæiske lande.
Min perfekte fridag er at være sammen med min mand – gå en tur i naturen, nyde roen eller tage ud og opleve noget kulturelt som teater, film eller musik.
Naturen og bevægelsesrummet.
Jeg inspireres af mennesker, der tør lytte til kroppen og opdage, hvad den kan – også når smerte eller begrænsninger er til stede.
Naturen, musik og mødet med andre menneskers nysgerrighed og glæde giver mig også energi og idéer til, hvordan bevægelse kan åbne for nærvær og frihed.
Når jeg ikke underviser hos FOF Køge Bugt, faciliterer jeg andre bevægelsesgrupper i forskellige kontekster og projekter. For eksempel Skånsomme bevægelser hos FAKS, inkluderende dans for unge med og uden handicaps, bevægelsesaktiviteter for ensomme multikulturelle kvinder, samt undervisning af andre danse- og bevægelsesterapeuter.
Lige nu er jeg i gang med en 3-årig efteruddannelse med fokus på trauma, hvor kroppen er i centrum, for at holde mig opdateret og styrke min faglige praksis.
Certificeret dansebevægelsesterapeut, krops-psykoterapeut MPF
Jeg har mange års erfaring med at lede workshops for forskellige grupper, blandt andet mennesker med parkinson, gigt og kroniske smerter. De seneste år har jeg faciliteret bevægelsesforløbet ‘Skånsomme bevægelser for kroniske smerteramte’ hos FAKS (Foreningen af Kroniske Smerteramte og deres pårørende).

Underviser