Jeg har uddannelser inden for vinyasa yoga, restorativ yoga, mindfulness, yin yoga, gravidyoga og naturterapi. Derudover har jeg en baggrund som cand.soc. i international udvikling.
Jeg har undervist i yoga siden 2014 og har erfaring med at undervise mennesker med mange forskellige baggrunde og forudsætninger. Min undervisningsstil er nysgerrig, blid og nærværende, og jeg blander gerne forskellige stilarter, så både krop og sind styrkes og afspændes.
For mig er yoga et uundværligt redskab til at lære sig selv bedre at kende og finde mere rummelighed over for sig selv og omverdenen. Ved siden af min yogaundervisning faciliterer jeg sessioner og fællesskaber med fokus på mental sundhed, kropsbevidsthed og naturforbindelse.
Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.