Jeg er cand.phil. i musikvidenskab fra Musikvidenskabeligt Institut på Aalborg Universitet fra 1995. Jeg har privatstudier i teori og komposition hos komponisten Svend Christiansen 1990–1992 og har været elev hos komponisten Svend Hvidtfelt Nielsen 2011–2012. Jeg er autodidakt som komponist og er desuden uddannet kirkesanger fra Sjællands Kirkemusikskole.
Jeg arbejder professionelt med klassisk komposition. Ud over undervisning er jeg ansat som kirkesanger og har i 10 år virket som pianist, sanger og komponist ved forskellige arrangementer på Kulturcentret Assistens. Tidligere har jeg været ansat som omviser på Musikhistorisk Museum.
Jeg har modtaget flere stipendier og legater, herunder arbejdsophold som komponist i Paris, Athen og Syditalien samt det toårige igangsætningsstipendium for yngre kunstnere fra Statens Kunstfond.
Jeg underviser aktuelt i klaver – både klassisk og rytmisk – for FOF og har undervist som klaverlærer på musikskole siden 2001. Derudover har jeg erfaring som dirigent for et ældrekor og som foredragsholder om musik.

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.