Jeg er guitarist, maler og tidligere forstander for Den Rytmiske Daghøjskole/Akademiet. Sammen med Niller Wischmann, bassist, innovatør og direktør i firmaerne Wischmann Innovation og Kunstgreb, har jeg vundet priser for kreativitet og metodeudvikling.
Jeg har undervist i musik på alle niveauer fra musikskole til konservatorier og musikstævner. De seneste to år har jeg undervist sammen med Niller, der har mere end 40 års erfaring med undervisning i innovation.
På vores kursus deler Niller og jeg ud af teknikker og metoder til, hvordan du skaber og inddrager flow og kreative processer i din hverdag, dit arbejdsliv og i kunsten. Noget vi begge har sort bælte i – og ovenikøbet har vundet internationale priser for med innovationsmetoden 'Kunstgreb'.
Vi arbejder med at overføre vores fælles viden fra musik og musikalsk forståelse til andre kunstformer og kreative processer. Målet er at inspirere dig til at tænke og arbejde kreativt og skabende i dit eget liv.
“En af mine medkursister brugte ordet ”overscoring” om instruktørerne. Det er jeg enig i … vi var i yderst kompetente hænder, og der var et kæmpe engagement og en åbenhed fra dem begge. De får alle til at føle sig velkommen og de er et rigtig godt team.“

Underviser