Jeg har undervist i Hatha Yoga siden 2011 og blev i januar 2024 certificeret Kundalini Yogalærer gennem en 350-timers Yoga Alliance-godkendt uddannelse. Min baggrund er en uddannelse i sport med specialisering i gymnastik, dans og fitness, suppleret med uddannelser inden for massage- og kropsterapi samt over 20 års erfaring med krop og bevægelse. I 2018 blev jeg uddannet social- og sundhedsassistent og har siden arbejdet med rehabilitering, ortopædi og neuro-rehabilitering. Det har givet mig solid viden om kropsanatomi og fysiologi og en god forståelse for undervisning af mennesker med skavanker, særlige behov og forskellige fysiske og mentale forudsætninger.
I min undervisning møder jeg den enkelte der, hvor de er. Det handler ikke om overdrevne hensyn, men om at skabe et inkluderende rum, hvor alle kan være med. Jeg er engageret og opmærksom på både krop og psyke. Mine yogahold foregår i trygge og rolige rammer med dæmpet lys og tilpasset musik. Jeg lægger vægt på en god introduktion og på at arbejde med styrke, ro, nærvær og fordybelse. Jeg underviser i Kundalini Yoga, fordi det er en kraftfuld og alsidig yogaform, der kombinerer bevægelse, åndedræt, meditation og en let spirituel dimension. Den kan være både aktiv og dynamisk samt dybt beroligende og har givet mig mere ro, energi og overskud, som jeg gerne vil give videre.
Jeg har haft et tæt forhold til bevægelse siden barndommen og voksede op i et dansemiljø fra jeg var 7 år. Jeg er født og opvokset i Frankrig, hvor jeg også har uddannet mig inden for Qigong og TCM (traditionel kinesisk medicin). Siden 2007 har jeg boet i Danmark, hvor jeg har stiftet familie.

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.