Jeg har beskæftiget mig med populærkultur siden begyndelsen af 1990'erne, blandt andet som redaktør på tidsskriftet Levende Billeder. Siden begyndelsen af 2000'erne har jeg været DR's gennemgående filmanmelder, primært i P1-programmet Filmland, på dr.dk og i DR K's Filmselskabet. Derudover har jeg bidraget til en lang række kulturprogrammer på DR, herunder Kulturen på P1 og P1 Morgen.
I dag anmelder jeg film for Kristeligt Dagblad og interviewer aktuelle filmfolk i Det Danske Filminstituts podcast Filmstemmer.
Jeg er forfatter til bogen Miraklet 1996-2006 – ti år der forandrede dansk film, der fortæller historien om dansk films markante forandring og internationale gennembrud i dogmeårene. I 2025 udgav jeg bogen Det gavmilde attentat – historien om et bebudet hjertestop.

Underviser