Jeg er uddannet smykkeformgiver og håndarbejdslærer og har efteruddannelse i diamantgradering, smykkestensfatning og 3D-design. Derudover er jeg i øjeblikket i gang med en diplomuddannelse i »Formidling af kunst og kultur for børn og unge« med forløb i »Skabende processer« og »Leg, kreativitet og dannelse« på Københavns Universitet og teori om »Flow og fordybelse« på Danmarks Pædagogiske Universitet.
Tidligere har jeg arbejdet som guldsmed og designer af unika, vielsesringe samt nye produkter og produktion hos større guldsmedefirmaer. Derudover har jeg været selvstændig med salg i egen butik i to værkstedsfællesskaber.
Jeg har 10 års undervisningserfaring som kulturpædagog og kunstformidler inden for visuel kunst og kunsthåndværk. Nu glæder jeg mig til at starte undervisning i smykketeknik.
Jeg er optaget af at skabe de bedste rammer for inspiration og fordybelse i smykketeknik samt at videreformidle glæden ved tilegnelsen af dette ældgamle og fascinerende kunsthåndværk. Hvis du ønsker, guider jeg også gerne i design og personligt udtryk.

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.