Jeg hedder Sacha, og i bagagen har jeg en 200-timers Hatha-Vinyasa-yogalæreruddannelse fra Indonesien og en 100-timers specialiseringsuddannelse i Yin Yoga fra Indien. Jeg har dyrket elitegymnastik i 10 år, hvor jeg ikke lærte at være kærlig ved min krop. Yogaen giver mig plads til at forbinde mig kærligt med min krop og mit sind igen.
Hvorfor dyrke yoga med mig? Jeg ser min yogapraksis som en måde at komme i dybere kontakt med mig selv og min krop på, og i min undervisning guider jeg dig igennem netop dét. I min yogaundervisning bliver du inviteret til en stund med dig selv, hvor du møder dig selv lige der, hvor du er i det øjeblik, med en kærlig nysgerrighed på dig selv. Det er en øvelse i at være til stede i nuet og acceptere det, der er. Det er uanset, om jeg guider dig i Hatha eller Yin eller noget helt tredje. Jeg håber, at jeg må guide dig i din yogapraksis.
Underviser