Jeg er nærværende, engageret, lidenskabelig og organiseret, og det bærer min tilgang til undervisning og kursister præg af. Jeg opbygger undervisningen så vi gradvist får flere byggesten, og sørger for at det giver mening for deltagerne – samtidig med at jeg er optaget af at se hver og en, og tage personligheder og ønsker med i min løbende planlægning. Det er vigtigt for mig at deltagerne føler mestring, så motivation og lyst opretholdes – derfor er jeg levende og nysgerrig, og oprigtig glad for deltagernes fremgang! Min undervisning er en blanding af teknik/viden og menneskelighed/kreativitet.
Softpastel er det skønneste medie og min glæde over pastelfarverne vil smitte lige så meget over som kridtene gør– der er mange muligheder for udtryk, og jeg viser vejen frem: jeg giver jer værktøjerne - og lærer jer at bruge dem, gennem opgaver og øvelser, så I selv kan vælge og vrage når inspirationen rammer og I selv skal skabe.
Man skal vælge mit mødrehold fordi det gør så godt at blive set, det gør så godt at få lov til at føle det hele – både det ”ulovlige”, det ”grimme”, det smukke, det klichéfyldte og det sårbare – og det gør godt at mærke man ikke er alene om det. Jeg har selv været der (og er der stadig)! Mødreholdet er et rummende fællesskab, hvor man godt må være det hele – og vi undersøger tankerne og følelserne gennem kreativ udfoldelse.
Genstandstegning giver så meget ro, fordybelse og tilstedeværelse. Det giver noget som føles som et værdifuldt resultat. Og desuden fortæller jeg gerne om det helt særlige ved (genstands)tegning, som jeg har viden og erfaring med fra bl.a. Nationalmuseet.
På kurset Lær at tegne på en uge viser jeg dig, hvor hurtigt du kan forbedre dine tegninger. Med enkle øvelser og klare teknikker gør jeg det lettere at tegne vellignende – uanset dit niveau – og giver dig inspiration til at arbejde videre.
At tegne på Statens Museum for Kunst giver en særlig ro og koncentration, fordi omgivelserne og værkerne hele tiden inspirerer. På kurset Tegning på Statens Museum for Kunst arbejder vi med grundlæggende tegneteknikker og proces og har fokus på at udvikle din egen streg – uden rigtigt eller forkert og med plads til både begyndere og øvede.
“Mine gode råd til dig der vil i gang med at tegne og male: Vær ikke bange og leg dig frem. At fejle er bare en øvelse, det er plads til os alle og arbejdet med kunsten giver så meget, også til dem som ikke er øvede mestre. Og ikke mindst: koncentrer dig og ikke giv op!“
At det har potentiale til at berøre så enormt stærkt, både i arbejdet med det, men også i møde med andres kunst. Det handler i bund og grund om det at være menneske, og ind imellem rammer nogle værker så hårdt, at man bliver helt slået ud. Gennem kunst kan jeg føle en dybere tilhørighed, til livet, verden og andre mennesker. Desuden kan det skabe samtaler vi ellers ikke får sat gang i, det kan hjælpe med forståelse – både af verden og en selv.
Hjemme, i naturen, på Vestlandet i Norge.
Når jeg ikke underviser hos FOF, tegner jeg oldtidsillustrationer eller kæmpe kultegninger i mit eget atelier, løber en tur, sidder i en kano på en svensk sø med min familie, går fjeldtur i Norge, eller bager kanelsnegle med mine tre børn hjemme på Nørrebro.
Jeg besøger udstillinger og museer, læser fagbøger (både indenfor kunst, psykologi og lignende fagligheder) og repeterer farvelære og teknisk tegnelære løbende. Desuden er internettet fyldt med kunst, tips, tricks og viden som jeg prøver at navigere i.
Jeg har en Mastergrad i Billedkunst fra Kunstakademiet i Bergen, en BFA fra Kunstakademiet i Trondheim, har gået på to-årig kunstskole-uddannelse (KiB) før det, og tre-årig gymnasie med kunstfaglig linje.
Jeg har været assistent for flere anerkendte kunstnere og ved store udsmykninger, fastansat tegner på Nationalmuseet i seks år, udstiller mine arbejder og skaber stadig nye i mit atelier. Jeg har undervist børn og voksne i kunst/tegning. Medlem af bl.a. BKF og KKArt.

Underviser