Jeg er autoriseret fysioterapeut og psykoterapeut samt MPF RTT-traumeterapeut. Jeg er efteruddannet inden for ACT (Acceptance and Commitment Therapy), funktionel neurologi, traumeforståelse, nervesystemets regulering og krop-psyke-sammenhænge.
Jeg har gennem mange år undervist både private personer, sygemeldte via jobcentre samt sundhedsprofessionelle. Jeg underviser i stresshåndtering, smerteforståelse, nervesystemets betydning for trivsel samt kropsbevidsthed og sansetræning. Jeg har erfaring med både mindre terapeutiske hold og større undervisningsforløb.
Jeg har mere end 20 års erfaring med at arbejde med stress, smerter og sammenhængen mellem krop og psyke. Jeg er specialiseret i regulering af overbelastede nervesystemer og i forståelsen af, hvordan langvarig stress kan fastholde smerter og fysiske symptomer. Jeg har udviklet FYSIO ACT – en metode, der integrerer bevægelse, bevidstgørelse og livsstrategi i arbejdet med trivsel og sundhed.
Jeg driver egen praksis med individuelle forløb og gruppeundervisning. Jeg er optaget af, hvordan livets belastninger – både dem vi selv har oplevet og dem, vi bærer med fra tidligere generationer – kan sætte sig i kroppen, og hvordan vi gennem bevidsthed og bevægelse kan skabe større frihed og balance.

Underviser