Jeg er cand.ling.merc. i italiensk. Jeg arbejder nu som freelance tolk og oversætter i italiensk og fransk.
Jeg har mange års erfaring som sprogunderviser på både private skoler, folkeskoler og aftenskoler. Jeg har boet, studeret og arbejdet i både Nord- og Syditalien og kender derfor landets regioner, traditioner, natur og kultur særdeles godt.
Sprog og kultur har altid interesseret mig, og jeg elsker at dele min viden om det italienske sprog og liv gennem min undervisning. Jeg underviser i moderne italiensk med fokus på, at alle deltager aktivt. Vi lytter, læser og taler om italienernes hverdagsliv, interesser og traditioner, mens nyttige vendinger, høflighedsudtryk, grammatik og fonetik indgår naturligt undervejs. Mit mål er, at du får et solidt kendskab til sproget – og lyst og mod til at bruge det i praksis.

Underviser
Se mere