Jeg har arbejdet med håndarbejde i mere end 15 år og har i den tid deltaget i en lang række kurser – især inden for broderi, som efterhånden er blevet min store passion.
Jeg er desuden uddannet kniplelærer, og udover broderi og knipling, har jeg en særlig interesse for patchwork og hækling. Generelt fascinerer de fleste tekstile håndværk mig, og jeg elsker at fordybe mig i både traditionelle og moderne teknikker.
Min baggrund som gymnasielærer på VUC og underviser i baby- og gravidsvømning har givet mig solid erfaring med formidling, pædagogik og det at skabe et trygt læringsrum.
I min undervisning lægger jeg vægt på ro, nærvær og kreativ udforskning. Jeg møder dig dér, hvor du er – uanset om du er helt ny i broderi eller har arbejdet med håndarbejde i mange år.
Mit mål er, at du går fra undervisningen med nye teknikker, ny inspiration og glæden ved at skabe noget personligt med nål og tråd.

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.