I foråret 2003 sad jeg i vores stue og drak kaffe sammen med ungerne. De klippede i papir, hvilket jeg også fik lyst til at prøve. Da jeg først kom i gang, kunne jeg ganske enkelt ikke stoppe igen. Jeg klippede til langt ud på natten den ene aften efter den anden, hvilket resulterede i en lang række vidt forskellige papirklip.
Det er en længere historie, men essensen er, at jeg nu sidder i saksen og har været praktiserende papirklipper i over 20 år. Genne årene har jeg udstillet over 110 steder i Danmark, USA og Japan og holdt over 100 fysiske og online papirklipworkshops med knap 2.000 deltagere i de samme tre lande.
Jeg har gennem årene udviklet nogle vidt forskellige papirklip-universer som f.eks. Genbrugsfolket som jeg underviser i ved FOF.
I mine workshop vil deltagerne få mulighed for at opleve glæden og skønheden ved at genbruge og upcycle papir i en kreativ proces. Mit mål er at udbrede kendskabet til, at noget så simpelt som en saks og et stykke papir kan bruges til fordybelse og samvær - og til at lave kreative og fantasifulde papirklip.
Du kan læse mere om mine forskellige papirklip-universer på www.jarlstroempaperart.dk.

Underviser