Kreativitet og design har været en naturlig del af mit liv, så længe jeg kan huske. Jeg lærte at strikke som 6-årig, og siden er der kommet mange kreative hobbyer til. Selvom jeg aldrig har kunnet tegne eller male, åbnede dotting-teknikken en helt ny verden for mig – og pludselig blev kreativiteten både tilgængelig og grænseløs.
I dag har jeg undervist i dotting i flere år, og jeg elsker at give teknikkerne videre. For mig handler dotting ikke kun om mønstre og farver, men også om ro. Mange oplever, hvordan både hoved og krop falder til ro, når man fordyber sig i et projekt – og det er præcis den oplevelse, jeg gerne vil give videre.
Jeg er født og opvokset i England og flyttede til Danmark som 18-årig. Min vej har været alsidig: Jeg har arbejdet som tolk, drevet taxafirma, været konsulent for en stor hobbyvirksomhed og designet samt udgivet hækle- og strikkeopskrifter. I dag er jeg indehaver af Danmarks første dotting-virksomhed, Dotteriet.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig godt i gang med dit helt eget dotting-eventyr.
Se mere