Jeg hedder Trine, er 56 år og født og opvokset i Aalborg. Som yogalærer, psykoterapeut og parterapeut – med mange års erfaring i at arbejde med både krop og sind – brænder jeg for at skabe rum, hvor mennesker kan lande i sig selv, finde ro, styrke og dybere indsigt.
Min undervisning i yoga er nærværende og rummelig, med plads til både begyndere og øvede. Jeg lægger vægt på at forene bevægelse, åndedræt og bevidsthed, så deltagerne får mulighed for at mærke sig selv og skabe balance i både krop og sind.
Som psykoterapeut med speciale i parforhold, selvværd og relationelle mønstre holder jeg også oplæg, foredrag og workshops. Her deler jeg ud af min viden på en jordnær og levende måde – med fokus på kommunikation, kærlighed, grænser og personlig udvikling.
Jeg glæder mig til at møde dig hos FOF – uanset om det er på yogamåtten eller til en inspirerende samtale om livet.

Trine Busk
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.