Jeg er oprindeligt uddannet ergoterapeut, hvilket giver mig en solid viden om kroppens anatomi og fysiologi. Inden for de sidste fem år har jeg forfulgt drømmen om selv at undervise og har taget de nødvendige uddannelser, så jeg nu med stor glæde underviser.
Jeg er uddannet hos Reeform Academy inden for:
Reformer Pilates
Reeform Yoga
Matwork Pilates
Derudover har jeg en Yin Yoga-uddannelse med certificering fra Yogaunlimited.
Jeg har undervist rigtig meget gennem hele mit arbejdsliv – i både store og små fora. Det har været alt fra faglige oplæg og foredrag på konferencer til undervisning af mindre leder- og medarbejdergrupper.
De sidste fem år, hvor jeg har fordybet mig i pilates og yoga, har jeg undervist både små og store hold flere gange ugentligt.
På mine timer er der en afslappet stemning, hvor man føler sig velkommen og set. Der er plads til alle – uanset om man er ny, erfaren eller måske har en skade.
Samtidig har jeg fokus på, at man kommer for at træne. Derfor guider jeg meget, når jeg underviser, og tilbyder ofte alternative øvelser, hvis der er brug for det. God musik er et must, og jeg går op i at lave gode playlister.
Træningen kan tilpasses til, hvor man er kropsligt på det pågældende tidspunkt. Jeg har for eksempel selv trænet en brækket fod op igen med Reformer Pilates.
Jeg har selv dyrket Reformer Pilates i ni år og mærker, hvordan den alsidige træningsform gør en kæmpe forskel for min krop og mit generelle velvære. Min krop er blevet stærkere, og jeg får ikke så let ondt forskellige steder. Træningen giver mig samtidig en mental pause – et pusterum, hvor jeg bare har fokus på mig selv, bevægelserne og min krop.
Yoga og Yin Yoga er for mig et super supplement til pilates. I min egen yogapraksis har jeg fokus på ro, fordybelse og et smidigt bindevæv. Det samme har jeg fokus på, når jeg underviser i yoga.
En stor motivation er også at formidle det fantastiske, jeg selv oplever ved træningen, til andre – at se en udvikling hos dem og være med til at skabe velvære.

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.