Jeg er uddannet rytmisk guitarist og komponist fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense (cand.musicae.). Derudover har jeg taget kursus i partituranalyse og orkestrering på Musikhögskolan i Göteborg.
Jeg har et bredt stilkendskab inden for jazz, rock, pop og folk. Jeg har spillet i forskellige rockbands og arbejdet med egne kompositioner inden for jazz og improvisationsmusik. Aktuelt arbejder jeg med musik til ensemblet Humanoid Silhouette, som har udgivet to EP’er og har nye udgivelser på vej med den særlige konstellation af fire saxofoner, guitar, bas og trommer.
Jeg har erfaring som almen musiklærer og har siden 2017 arbejdet med instrumentalundervisning i både privat regi og på musikskoler. Som underviser ser jeg det som min vigtigste opgave at finde musik, der passer til elevens niveau og smag. Jeg arbejder med numre, der kan spilles med enkle greb, men som samtidig indeholder karakteristiske riffs og melodier, så eleven både udvikler sine færdigheder og får en musikalsk oplevelse.
I min undervisning har jeg særligt fokus på sammenspil og spilleglæde. Jeg lægger vægt på, at undervisningen skal være motiverende og give lyst til at spille videre, samtidig med at den understøtter en solid musikalsk udvikling.

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.