Online underviserkurser i Grundlæggende undervisningsteknik
Har du brug for et brush-up, lidt inspirerende drys på dine underviser-kundskaber eller er du ny underviser uden den store underviser-erfaring, så kig med på FOF Danmarks tilbud indenfor grundlæggende undervisningsteknik og se, om du skal med?
Kurserne er online og varer 1½ time. Der er en del 1 og en del 2, og du kan tage begge - eller bare et af dem. Så selvom kursusteksten er den samme for begge dele, vil der være nyt at komme efter, hvis du tager begge del-kurser. Tanken med et er, at du selv vælger, hvor meget tid, du vil prioritere til kurset samt at gøre kurset ’spiseligt’ ift. varighed.
NB! Kurserne er gratis; men bliver du væk uden afbud senest dagen før, opkræver vi et no show fee på kr. 250.
Torsdag 20. august kl. 15-16:30 – del 1
Grundlæggende undervisningsteknik del I med Anja Thybo | FOF
Onsdag 26. august kl. 15-16:30 – del 2
Grundlæggende undervisningsteknik del II med Anja Thybo | FOF
Tirsdag 1. september kl. 16-17:30 – del 1
Grundlæggende undervisningsteknik del I med Anja Thybo | FOF
Mandag 7. september kl. 16-17:30 – del 2
Grundlæggende undervisningsteknik del II med Anja Thybo | FOF
Anja Thybo er partner i Uddannelseshuset, samt chefunderviser og kvalitetsansvarlig for kurserne i hurtiglæsning og undervisningsteknik.
Anja er ekspert i effektive læse- og læringsstrategier, og har bred og lang erfaring med afholdelse af onlinekurser, kursusopbygning, undervisning og læring.
Lær, hvordan du opbygger og leverer professionel og engagerende undervisning, så deltagerne gives de bedste forudsætninger for læring, og du samtidig oplever, at det er sjovt at undervise. Vi sætter fokus på nogle af de metoder og modeller, du kan bygge din undervisning op efter. Vi arbejder på at inspirere kursisterne – og det giver Anja nogle kvalificerede bud på, hvordan du som underviser kan komme i mål med.
Og vi kommer omkring emner som spørgeteknik, menneskelige behov og forskellige kreative måder at designe din undervisning på. Når vi underviser andre mennesker, gør vi det grundlæggende for at hjælpe dem.