Viking: Ran, ild og sværd

Da jeg ikke ved særlig meget om vikingerne, og faktisk ikke på forhånd havde læst Jeanette Varbergs murstensbog Viking: Ran, ild og sværd, satte jeg mig lidt nervøs tilrette i salen. Jeg vidste dog godt, hvad en pirat er, for dem havde jeg arbejdet med på universitetet – men ellers vidste jeg ikke særlig meget om vikinger.

Ind ad døren kom arkæolog, forfatter og museumsinspektør på nationalmuseet Jeanette Varberg, som var yderst begejstret for at være tilbage i sin tidligere hjemby, Aarhus. Fuld af overskud inddrog hun publikum i hendes omfattende research-fase i tilblivelsen af bogen. Hvis man skal summere dette arbejde op, kan det beskrives kort og godt med hendes egne ord: ”Over én million tegn, to prinsesser fra Afrika, hvis en franker er din ven, så kan han ikke være din nabo og 65 thorshamre ved Smolensk”.

Dette er den rejse, som Jeanette inviterer lytterne med på. Hun tager publikum med fra det gamle Romerrige og fortæller om, hvorledes kristendommen manifesterede sig i Europa. Hun beretter om, hvordan frankerne og Karl den Store etablerede en ny orden, og hvorledes danerne bosatte sig i det, vi i dag kender som Danmark. Meget viden blev formidlet, og flere gange blev jeg overrasket, som fx da hun fortalte om sin undersøgelse, der viser, at den nordiske gud Odin måske kommer fra Østen i tiden med store folkevandringer.

Endelig gav hun også definitionen på en ”viking” – herunder hvad vil det sige at være viking, og at det begyndte med at være en søkriger og pirat, og at det senere blev til en erobrer. I dette lå også, at Jeanette påpegede, at vikingerne var de første opdagelsesrejsende. Hun tegnede et billede af, at der har været et system i vikingetogterne, når det gjaldt plyndringer. Her var det nemt og bekvemt at røve kirker og klostre, fordi vikingerne ikke var præget af den samme pacifisme som munke, og derfor nemt kunne plyndre de kristne institutioner, der sjældent var forsvaret. Jeanette fortalte i levende billeder om, hvordan hun havde båret sig an med at finde alle informationer, og hvor meget hun havde rejst rundt i Europa for at indsamle materiale til dette værk.

Jeg kunne godt have frygtet, at foredraget ville blive en akademisk diskussion, men det blev det på ingen måde. Jeg nød hvert et øjeblik. Publikum stillede gode spørgsmål, og Jeanette gik ikke før, at hun havde besvaret dem allesammen. Jeannette er en glimrende formidler. Hun er sjov, når der er plads til det, men hun er samtidig bevidst om sit professionelle engagement. Foredraget var en tidsrejse – og en god én af slagsen.