
01/10
FOF Aalborg
Kom med på en stemningsfuld rejse gennem mere end 100 års dansk revy med kendte revysange, fortællinger og fællessang. Birgitte Antonius og John Skou bringer revyhistorien til live med humor, musik og anekdoter.
I mere end 100 år har revyen været en fast del af dansk kulturliv. Skattekisten af danske revysange rummer et væld af humoristiske, satiriske og rørende viser, som stadig vækker genklang hos publikum i dag.
På dette musikalske foredrag hos FOF Aalborg inviterer Birgitte Antonius og John Skou dig med på en tidsrejse gennem den danske revyhistorie. Undervejs oplever du nogle af de revysange, der har sat størst aftryk gennem tiden – krydret med små fortællinger og anekdoter om sangene og kunstnerne bag.
Programmet byder på viser fra nogle af revyens største navne, blandt andre:
Liva Weel
Ludvig Brandstrup
Osvald Helmuth
Leif Maibom
Lisbeth Dahl
Sammen med andre klassiske og nyere revykunstnere danner de rammen om en oplevelse, hvor både musikken, teksterne og historien får lov at folde sig ud.
Der bliver god tid til at lytte til sangenes finurlige tekster, og publikum er meget velkomne til at synge med på de velkendte melodier. Mange vil opleve sangene på en ny måde, når de sættes ind i deres historiske sammenhæng og ledsages af fortællingerne bag.
Revysangens Genklang består af Birgitte Antonius på sang og John Skou ved klaveret. John Skou binder koncerten sammen med levende fortællinger og anekdoter, som giver publikum et spændende indblik i revyernes historie og de mennesker, der gjorde sangene udødelige.
Glæd dig til et underholdende musikforedrag fyldt med nostalgi, humor, fællessang og kærlighed til den danske revytradition.
Praktiske oplysninger
Der er unummererede pladser
Din tilmeldingsbekræftelse fungerer som billet (mobil eller print)
Billetter til foredrag og rundvisninger refunderes ikke
Dørene åbner kl. 16:30
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere