
Torsdag 18/3
FOF Aarhus
Oplev Benjamin Koppel i FOF Aarhus til en aften om litteratur, krig, kærlighed og musikkens kraft. I samtale med Lise Vandborg udfolder han sit litterære univers og fortæller om historierne og menneskene bag sine populære bøger.
Benjamin Koppels trilogi om familien Koppelman har rørt læsere over hele landet. Debutromanen Annas sang tog både anmeldere og læsere med storm og bygger på Koppels grandtante Annas liv.
Hovedkarakteren i Annas sang, Hannah, vokser op i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker og møder den store kærlighed, men må ofre både musikken og kærligheden for at redde familiens ære. Romanen giver et sjældent indblik i den jødiske historie og kultur og kaster nye perspektiver på jødeforfølgelse, 2. verdenskrig og kvindeundertrykkelse.
I efterfølgeren Sommerfuglens stemme skriver Koppel igen om holocaust og historiens vanvid med afsæt i sin jødiske familie. Desuden kredser bogen om familiehemmeligheder, forsoning og fertilitet. Bogen blev hædret, bl.a. med De Gyldne Laurbær 2025.
I efteråret 2026 fulgte Håbets klang, tredje bind i fortællingen om familien Koppelman og handler om Bruche, moren til Hannah i Annas Sang, der vokser op i et fattigt jødisk kvarter i Polen i slutningen af 1800-tallet. Hun flygter og får et nyt liv i det jødiske miljø i København.
I alle bøgerne spiller kærligheden til musikken og betydningen af at fortælle vores historier en stor rolle. Mød Benjamin Koppel i samtale med litteraturkonsulent Lise Vandborg og hør om krig og kærlighed og om Koppels møde med sin grandtante i Paris. Samtalen vil også berøre musikkens og historiefortællingens forløsende potentiale, der afspejles i de populære romaner.
Benjamin Koppel er en anerkendt musiker og forfatter. Han begyndte sin jazz-karriere som 15-årig og har siden udgivet over 50 plader som saxofonist og komponist. Han debuterede i som skønlitterær forfatter i 2022 med Annas sang.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere