
FOF København og Nordsjælland
Tag med på en kulinarisk rejse til Grækenland, og gå på opdagelse i det græske køkkens skjulte skatte! Lær at tilberede både klassiske og mindre kendte græske retter, hvor olivenolie, grøntsager, krydderier og tålmodighed er nøglen til den autentiske smag.
Har du lyst til at finde ud af, at græsk mad er mere end souvlaki og tzatziki? Så er dette madkursus lige dig. Sammen udforsker vi det græske køkkens skjulte skatte og giver os i kast med en række spændende græske retter. Nogle vil være genkendelige, måske fra en rejse til Grækenland, mens andre vil overraske med nye smage og sammensætninger.
Nogle retter vil være med kød, mens andre primært er baseret på grøntsager, bælgfrugter, krydderier og urter – og ikke mindst det grønne guld, olivenolie. Retterne kan være ganske enkle med få ingredienser, men hemmeligheden bag den gode smag og konsistens ligger i tilberedningen, tålmodigheden og selvfølgelig kærligheden til madlavning.
Vi skal arbejde i små grupper, hvor vi skal lave to til tre forskellige retter.
Det kan f.eks. være en dip, en hovedret og noget tredje, der passer til resten af menuen, som f.eks. bagt feta med honning og sesam eller spændende salater.
Gemista (fyldte tomater)
Mousaka
Soutzoukakia (lammefrikadeller i rødsovs)
Fakes (linsesuppe)
Gigantes plaki (limabønner bagt i ovnen)
Kulturen omkring det at lave og indtage mad fylder meget i Grækenland. Underviseren vil med glæde dele ud af egne oplevelser og madglæde, såsom små historier og anekdoter om, hvor retterne kommer fra, og hvordan hver en egn har deres egen skjulte ingrediens, der til en hver tid vil få alle grækere til at mene, at retten smager bedst derfra, hvor de kommer.
Undervejs opdager vi, hvordan det græske køkkens skjulte skatte ofte findes i de enkle råvarer, de lokale traditioner og den særlige glæde ved at samles om et godt måltid.
Sidst men ikke mindst handler det selvfølgelig om, ligesom grækerne, at nyde maden vi har lavet sammen.
Drikkevarer
Viskestykker og karklude
Forklæde
Evt. en god kniv
Råvarer er inkluderet i prisen
Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart
Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere