
FOF København og Nordsjælland
En uge med smykker – sommerferie
Slip kreativiteten løs på et sommerferiekursus i smykkefremstilling. Lær de vigtigste teknikker, udvikl dine egne skitser og skab personlige smykker i sterlingsølv med kyndig vejledning – uanset om du er nybegynder eller øvet.
Sommerens smykkekursus – lær teknikker og skab dine egne designs
Glæd dig til et ugekursus med indføring i smykkefremstilling i sommerferien.
Vi starter med en obligatorisk opgave, så du kommer i gang med de grundlæggende teknikker: savning, filning, lodning, formning og overfladebehandling.
Herefter vil underviseren stille en opgave, som ansporer til kreativitet og resulterer i et antal skitser, som du kan tage afsæt i resten af ugen, når du skal lave dine egne personlige og unikke smykker.
Den kreative opgave er meningsfuld både for dig, der er helt nybegynder og for dig, der har arbejdet med smykkefremstilling tidligere. Men har du allerede en idé om, hvad du vil arbejde med, er du også velkommen til at fokusere på dit projekt og få støtte og vejledning til det undervejs.
Materialerne
På kurserne arbejder vi hovedsagelig i sterlingsølv, men sten og perler og andre smykkemetaller kan også indgå.
Værd at vide
Fælles basismaterialer er inkluderet (ikke sølv). Øvrige materialer kan købes på kurset.
Vælg hold
Her kan du møde
Læs mere