
29. oktober
FOF København og Nordsjælland
En gerningsmand kan gemme sig i årtier – men ikke for evigt. Oplev, hvordan moderne DNA-teknologi genåbner gamle drabssager og afslører sandheden. Et spændende foredrag for alle, der fascineres af true crime, efterforskning og virkelige kriminalsager.
Hvor længe kan man undslippe et drab? Svaret er: måske ikke længere.
Drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard og journalist Louise Dalsgaard tager dig med ind i nogle af de mest opsigtsvækkende drabssager, hvor nye DNA-metoder har vendt efterforskningen på hovedet. Sager, der i årevis virkede umulige at opklare, men hvor små, næsten usynlige spor pludselig blev afgørende.
Du kommer tæt på virkelige historier – blandt andet drabet på Hanne With i 1989 – og får indblik i, hvordan efterforskere arbejder målrettet med såkaldte “cold cases”.
Spændende indblik i virkelige drabssager
Viden om, hvordan DNA kan afsløre gerningsmænd årtier senere
Perspektiver på fremtidens efterforskning
Forståelse for arbejdet bag opklaringen
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til sidst.
Ja. KU.BEs hyggelige caféområde er åbent før foredraget, hvor du kan købe tapas, te, kaffe, øl og vin m.m.
Nej, det er først til mølle. Dørene åbner en halv time inden foredraget. Der er godt udsyn fra alle pladser i salen.
Ja, der vil være 15 minutters pause midt i foredraget – og cafeen er åben.
Martin Wittrup Enggaard (f. 1985) har været ansat i Københavns Politi siden 2008. Fra 2012 som efterforsker og siden 2014 i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet med drabsområdet, sagsstyring, DNA og ‘cold cases’ som speciale. I juni 2022 fremsatte han et borgerforslag med titlen “Dansk Politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet”. Borgerforslaget fik hurtigt over 50.000 støtter og er nu vedtaget i Folketinget.
Louise Dalsgaard (f. 1988) er kandidat i Journalistik fra Roskilde Universitet. Hun er ansat som journalist og retsanalytiker hos Danmarks Radio (DR), hvor hun har kriminalstoffet som arbejdsområde. Hun er blevet tildelt Publicistklubbens Talentpris i 2024 for sit arbejde, ligesom hun i 2025 var nomineret til Cavling-prisen sammen med to journalister fra Berlingske for afdækningen af den såkaldte Samsam-sag.
Louise Dalsgaard og Martin Wittrup Enggaard har sammen skrevet bogen Fældet af DNA, udgivet på Politikens Forlag i 2026.
Foto: Sofia Busk.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere