
FOF København og Nordsjælland
Lær at gøre møder mere levende og forståelige med grafisk facilitering. På dette hands-on kursus får du et visuelt alfabet, simple tegneteknikker og metoder til at skabe overblik, engagement og fælles forståelse i gruppen.
Det er en kunst at holde inspirerende møder om komplekse emner, men det kan sagtens lade sig gøre – også uden power points. Grafisk facilitering er et effektivt kommunikationsværktøj til at visualisere præsentationer, idéer og brainstorms i en gruppe. Metoden hjælper jer til at skabe fælles mening, bedre samarbejde og større overblik ved hjælp af simple tegninger.
På dette grundlæggende hands-on kursus i grafisk facilitering, lærer du at mestre metoden til at tegne ALT, baseret på et visuelt alfabet med 6 symboler, som ALLE kan tegne. Vær parat til at lege og tegne grimt – øvelse gør mester!
Du skal tegne, også selvom du måske ikke har tegnet siden du var 13. Det er ikke nødvendigvis pænt og kunstnerisk, men tegninger simplificerer, tydeliggør og konkretiserer emner, som ellers kan være svære at forstå.
På kurset i grafisk facilitering lærer du bl.a.:
At tegne og bruge det visuelle alfabet
At opbygge dit eget symbolbibliotek
At opsamle pointer til møder
At involvere mødedeltagere
At skabe overblik vha. tegninger
At lave visuelle referater
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.