
FOF København og Nordsjælland
Udforsk guitarens muligheder på vores mange guitarkurser. Lær at spille fra bunden, eller bliv endnu bedre til at akkompagnere, improvisere og spille med din egen personlige stil. Vores guitarundervisning foregår på små hold med god tid til den enkelte og masser af plads til udvikling. Du kan være med uanset niveau – og uanset om du spiller på akustisk eller elektrisk guitar.
Drømmer du om at lære at spille guitar? At akkompagnere dig selv og andre – eller imponere med små guitarsoloer? Hos FOF København og Nordsjælland kan du gå til guitarundervisning, der passer til dit niveau og din smag, uanset om du vil spille akustisk guitar eller elguitar.
Undervisningen tager udgangspunkt i dig og dit niveau og kan spænde fra grundlæggende teknikker til avancerede spillestile – altid med fokus på personlig udvikling og musikalsk udfoldelse.
På kurset vil du eksempelvis arbejde med:
Becifring
Rytmespil (strumming)
Fingerspil
Plekterteknik
Sammenspil
Akkordopbygning
Skalaer
Tabulatur- og nodelæsning
Rytmik
Vores repertoire spænder bredt – fra rock, blues og jazz til pop og klassisk musik. Du har som kursist god mulighed for at sætte dit præg på både undervisningen og musikvalget.
Nej, det behøver du ikke. Vi har også guitarundervisning for begyndere, og din underviser sørger for at give dig en grundig indføring i instrumentet.
Du kan selvfølgelig også gå på vores guitarkurser, hvis du allerede har erfaring med at spille. Undervisningen tilpasses dit niveau, så du kan udvikle dig og blive endnu mere fri og sikker i dit guitarspil.
Ja, du skal medbringe dit eget instrument til undervisningen. På den måde kan du blive fortrolig med netop din guitar og øve dig derhjemme mellem undervisningsgangene, hvis du har lyst.
Guitarundervisningen foregår på små hold med 2-3 deltagere. Det giver plads til personlig vejledning og udvikling og mulighed for at sparre med og tage ved lære af de andre deltagere.
Ja, hos FOF København og Nordsjælland kan du både lære at spille elektrisk guitar og akustisk guitar. Nogle hold fokuserer på bestemte genrer eller spillestile, mens andre er mere brede og tager udgangspunkt i dit instrument og dine ønsker.
Kontakt underviseren, hvis du er i tvivl.
Vores guitarundervisning varetages af engagerede undervisere med stor erfaring i at lære fra sig. Mange er selv aktive musikere, der brænder for at dele deres passion for og viden om guitarspil og musik med dig.
Du kan læse mere om vores guitarundervisere nedenfor. Du er også meget velkommen til at kontakte underviseren på det hold, du er interesseret i, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om undervisningen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere